Info-videoer, presse og TV-portræt

Anerkendelse af kropsterapi?

Ja – af store dele af befolkningen, enkelte forsikringsselskaber, og også “Hele Danmarks VM-herrelandshold” – inden VM!
“Sundhedsstaben hos de danske håndboldherrer er blevet udskiftet. Dansk Håndbold Forbund (DHF) har indgået aftaler med to behandlere og en læge, der skal udgøre fremtidens sundhedsstab omkring det danske landshold. Der er tale om fysioterapeut Anja David Greve, kropsterapeut Kristoffer Glavind Kjær og læge Morten Storgaard.”

Dejlig anerkendelse 😉👍

Links til videoer og TV-portræt:

På denne side kan du se Tamaras korte forklaringer på behandlingsmetoder, samt portrætprogrammet Stafetten på TV2Bornholm og artikel fra Bornholms Tidende.

Tryk på hver enkel tekst/link nedenfor og se videoindslag:

Bornholms Tidende den 25. september 2018:

Tamara Julin står bag Bornholms Kropsterapi i Listed: Krop, sjæl og ånd hænger sammen

<caption>Kropsterapeut Tamara Julin har tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent, personlig træner og massør. Nu har hun egen klinik i Listed. Foto: Berit Hvassum</caption>

Kropsterapeut Tamara Julin har tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent, personlig træner og massør. Nu har hun egen klinik i Listed. Foto: Berit Hvassum

Af Sofie Ejdrup

Sundhed

Siden Tamara Julin i sommer åbnede sin klinik for kropsterapi i Listed har hun haft klienter på briksen hver eneste dag.

– Jeg troede, det ville tage mange år at opbygge en kundekreds, og at bornholmerne var mere skeptiske, fortæller hun og forklarer i samme ombæring, at kropsterapi er en form for massage med pulserende bevægelser.

– Mit udgangspunkt er, at kroppen arbejder som en helhed bestående af krop, sjæl og ånd. Hvis vi har noget ubalance, for eksempel et traume, sætter det sig i kroppen, hvis ikke vi får sagt tingene højt eller gjort noget ved dem. Ved at trykke på de punkter, som klienten har ondt i, mens klienten trækker vejret ned i dem, kan generne forsvinde, siger hun.

Klienterne kan døje med alt fra stress til hofteproblemer – og have alle aldre:

– Jeg havde en dame på 86 år den anden dag, og en ung pige på 16 år i sidste uge, så det er meget forskelligt, forklarer Tamara Julin.

Til Bornholm ved et tilfælde

Tamara Julin, der kommer fra Køge, flyttede til Bornholm for fem år siden, efter et højskoleophold på Bornholms Højskole.

– Dér forelskede jeg mig i min mand, der holdt foredrag på skolen, fortæller hun.

Manden var (og er) Georg Julin, tidligere journalist ved blandt andet TV 2 Bornholm. I dag bor parret i et hus i Listed, hvori de har indrettet hvert sit hjemmekontor med havudsigt.

Efter i en årrække at have arbejdet med fysiurgisk massage, som man typisk bruger mod sportsskader, og pendlet til sin klinik i Kastrup, videreuddannede Tamara Julin sig til kropsterapeuat ved Totum, Skolen for Kropsterapi, i København.

– Jeg fandt ud af, at jeg manglede flere værktøjer i fysiurgien – at jeg ikke kun ville arbejde med den enkelte klient fysisk, men også psykisk, fordi for mig hænger de to ting sammen, siger hun og tilføjer:

– Nogle af mine patienter havde smerter, som de ikke forstod, de havde. Der lå noget psykisk bag, og det gav stor mening for mig.

Mennesket i centrum

At arbejde med mennesker har været omdrejningspunktet gennem Tamara Julins karriere.

Hun er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har desuden arbejdet som personlig træner i en periode.

– Jeg brænder for at hjælpe det enkelte menneske til at hjælpe sig selv, siger hun.

At hun nu kan bo og arbejde på Bornholm med kropsterapi, frem for at pendle til klinikken i Kastrup, passer hende derfor strålende:

– Det er helt fantastisk, afslutter hun.