Kropsterapi-behandling

Med eksamineret uddannelse fra Totum-skolen i København i november 2016, samt overbygning samme sted på Masterclass i ledfrigørelse, afsluttet i september 2017, modtager jeg klienter til behandling på klinik i Listed. Kontakt mig direkte for at få yderligere information og praktiske oplysninger.

Følgende er indholdet på den flyer jeg har fremstillet for at informere om behandlingsmuligheder:

Velkommen til personlige samtaler og smertebehandling hos Tamara Julin.

Har du smerter du ikke forstår, og er du klar til forandring og til at tage bevidste valg i dit liv, så er jeg til rådighed via min hjemmeside, telefon eller individuelle/personlige behandlinger/sessioner på min klinik. Få mere information på www.tamaras.dk

Det gode liv handler om at leve sundt psykisk og fysisk, gøre sig fri af gamle vaner der begrænser os, hvilket forhindrer os i at blive ”den bedste udgave af os selv”.

Har du uro i dit indre eller smerter i dit bevægeapparat, og ikke helt forstår hvad der er gået galt – så er du ikke alene, og der findes en løsning.

Kropsterapi er en dybdegående pulserende massage der kombinerer akupressur, zoneterapi, meridianmassage, frigørelse af led og åndedrætsteknik og omhandler både det fysiske og psykiske velvære. Behandlingen hjælper med at løsne op for spændinger, fjerner muskel- og ledsmerter, giver de indre organer optimal blodgennemstrømning, og virker samtidig afstressende. Alt i alt skaber det mental ro og velvære.

Se Tamara uddybe på kort videoklip via dette link: Kropsterapi

Første behandling varer ca. 90 minutter, da vi først gennem samtale skal finde ind til både årsag og virkning. Dermed sikrer vi en grundig gensidig forståelse for et muligt forløb. Herefter vil efterfølgende behandlinger vare ca. 60 minutter.

Priser:

Prisen er kr. 750,00 pr. behandling

Du kan dog med fordel købe “klippekort”:
3 x kropsterapi kr. 2.025,-
5 x kropsterapi kr. 3.250,-